fredag den 28. februar 2014

Nøgleoverdragelse

I dag, den 28. februar - en uge før tid, står huset færdigt, og vi får nøglen. STOR dag Jubii 😃 


Det har været en utrolig spændende og udfordrende proces at bygge sit nye hus, og nu begynder det sjove for alvor: indretningen 😃

onsdag den 19. februar 2014

Rengøring

Ja, så er "håndværkerrengøringen" klaret, så nu er det "kun" vores egen, der mangler. 


Yes!


Nu kan vi rent faktisk se de gulve, vi valgte for snart ret længe siden.


Trægulve, gulvtæpper og lister

Som overskriften siger, er der nu lagt gulvtæppe på de tre værelser, samt trægulv i stue, soveværelse og walk in. Derudover er der kommet gulvlister på, så nu mangler der kun fugninger diverse steder, at maleren kommer og pletmaler, spejle på de to badeværelser, rettelse af småfejl og rengøring.


Gulvet i stuen - matlakeret egetræsparket.


Fra stue til alrum - og to par gummistøvler :)


Fra soveværelse til walk in

På mandag har vi gennemgang af huset, hvor vi har fundet en del småfejl. Mange af dem er blevet rettet undervejs og på tirsdag kommer fugemanden og fuger overalt. Nu kan det ikke vare længe, før vi står med nøglen til vores splinternye hjem :)



torsdag den 13. februar 2014

Så er vi ved at være der :)

I dag d. 13/2 2014 er køkkenet så godt som færdigt. De RIGTIGE toiletter er allerede sat op, og der mangler nu kun:

- trægulve
- tæpper på børneværelserne
- lister
- fugninger
- maleren skal gøre det sidste
- der skal rettes småfejl

Nu er der ikke lang vej igen. Vi kan næsten ikke få armene ned :) :) 

Herunder billeder af det (næsten) færdige køkken:


Her skal vi selv sætte induktionspladen op


Køkkenøen, hvor vi selv skal sætte opvaskemaskinen ind, samt skifte køkkenarmaturet.


Køkkenet set fra spisepladsen. I det sorte område skal vores barstole stå. Man aner indbygningsvæggen, som slet ikke er færdig. Grunden hertil er, at vi selv skal sætte køleskab, fryseskab samt de to ovne til.


Vores vask - Jubii rindende vand ;)


De rigtige toiletter er nu også kommet op.


Der er endvidere kommet greb på bryggersskabene.


Og endelig er de grimme teknik-sager gemt væk bag fine, hvide låger med trykknapper.

Et større rengøringsarbejde venter forude, men det er småting - vi glæder os som små børn til at få nøglen til vores nye hjem :)










 

tirsdag den 11. februar 2014

Status tre uger inden overtagelse

I dag d. 11/2 2014 ser huset således ud:

Bryggers:

Her mangler håndtag på lågerne


Her mangler en skabslåge


Det lille badeværelse:

Her mangler spejl



Det store badeværelse:

Her mangler spejl



Køkkenet:

Her mangler naturligvis låger og bordplade



Desværre var de forkerte toiletter sat op - de er nu pillet ned igen (heldigvis inden de nåede at fuge omkring dem), og de andre bliver sat op hurtigst muligt. 

Elektrikeren er helt færdig nu.

Døre er sat i overalt.

Vi mangler:
- køkkenet skal færdiggøres med køkkenø og bordplader 
- hårde hvidevarer
- toiletter
- trægulve
- gulvtæpper på de to børneværelser
- gulvlister
- fugning/tætning ved samtlige vinduer og døre
- at maleren kommer og reparerer "huller"

Vi mangler selv:
- opsætning af walk-in-closet
- skære hul til kogepladen
- opsætning af hårde hvidevarer
- stænkplade over komfur
- sætte fronter på køle- og fryseskab samt opvaskemaskine
- "en smule" rengøring ;) 















 

lørdag den 1. februar 2014

Så er maleren færdig

I dag var vi en tur forbi huset, og vi kunne konstatere, at maleren var færdig. Det er blevet rigtig flot, og huset er blevet rigtig lyst indvendigt. Vi er nu så småt ved at få en god fornemmelse for, hvordan det hele bliver, og vi glæder os rigtigt meget til den 6. Marts.
Køkkenalrummet.
Efter det er malet, er det blevet rigtig lækkert, og lyst.
I næste uge går de igang med at sætte inventar til køkken, bryggers, og badeværelser ind.
Soveværelset. Der mangler stadig trægulve i huset. Vi tror at det er noget af det sidste de laver.

Det ene badeværelse.